Hvis din krop siger nej, så stop op. Hvis dit sind siger nej, så fortsæt.

Psykologen i Øret - En podcast af Birgitte Sølvstein - Tirsdage

Gid der fandtes en enkel formel, vi alle kunne bruge, når vi oplevede stress. Én der ville guide os sikkert gennem de stressede farvande, så vi altid vidste, hvad vi skulle gøre. Det gør der desværre ikke. Ikke én rejse er ens, og stress er et vidt begreb. Men der findes heldigvis nogle principper, vi kan holde os til, som, jeg har erfaring med, kan guide os på rette vej, og her vil jeg lære dig ét af dem. Det handler om, hvordan du tolker signaler fra krop og sind på stress, angst og hvad det ellers kan være, der får dig til at blive i tvivl om, om det er et signal, der betyder STOP, eller måske bare er noget, du skal ignorere. Princippet her hjælper dig med andre ord med at afgøre, om du skal stoppe op, eller om du skal udfordre dig selv og blive ved eller springe ud i noget, selvom det vækker diverse reaktioner. Læs mere om dette princip længere nede i indlægget eller lyt til det i en podcastversion her: Når din krop siger nej vs. når dit sind siger nej Jeg møder mange mennesker med både stress, angst og depression, og det kan være forvirrende at finde ud af, hvad man skal gøre, hvis man er ramt af stress. På den ene side skal man passe på ikke at udfordre sig selv for meget, men på den anden side mærker man også frygt eller angst, og nogle gange har man brug for at gøre noget på trods af modstand. Eller også mærker man tegn på depression, der måske kalder på noget helt tredje. Jeg har skrevet en guide til forskelle og ligheder mellem stress og angst samt en guide til stress og depression. Men her gør jeg det meget enkelt. Glem alt om diagnoser og fokusér på her og nu, og du vil altid kunne mærke, hvad du har behov for i øjeblikket. Og hvordan mærker du det? Jeg vil anbefale, at du lytter til din krops umiddelbare reaktion, når du overvejer at gøre noget. Hvis din krop umiddelbart siger ja – hvis du umiddelbart har lyst, så er der sandsynligvis grønt lys. Som regel kan vi tydeligt mærke, hvad vi kan og vil med det samme – hvis vi altså lytter og mærker efter. Vi har en tendens til at blive forvirrede, fordi sindet efter få sekunder eller endda millisekunder begynder at diske op med frygtbaserede tanker og grunde til, at vi ikke kan eller vil. Eller at vi skal og bør, selvom vi kan mærke, at vi ikke har lyst eller kan overkomme det. Hvis din krop umiddelbart siger nej, fordi du er træt eller bare kan mærke, at det ikke er det rigtige, så er der sandsynligvis rødt lys. Ofte har vi idéer om, hvad vi kan, skal, vil og bør, og vi glemmer at lytte til kroppen, som altid ved bedst. Så det grundlæggende princip er altså at mærke efter: er det min krop, eller er det mit sind, der siger nej? Hvis det er din krop, der siger nej, så stop op. Hvis det er dit sind, der siger nej, så overvej, om det kan ignoreres. Men hvad hvis jeg ikke kan mærke, hvad min krop siger? Mange fortæller mig, at de ikke kan mærke, hvad deres krop siger. Derfor er kropsbevidsthed og et godt forhold til kroppen også noget af det første, vi arbejder målrettet med i mit stressforløb. Der er nemlig ofte behov for, at vi lærer at mærke, hvad kroppen rent faktisk prøver at fortælle os. Når det så er sagt, så har jeg haft utallige klienter og deltagere på mine forløb, der helt bestemt har ment, at de ikke anede, hvad de skulle, eller hvad kroppen sagde. Og når vi kigger lidt nærmere på det, så viser det sig, at det er fordi, de ikke lytter. Fordi det klare svar,