Kæmper du med perfektionisme? 8 strategier du har brug for at kende

Hvis du har tendens til perfektionisme, så er det nemmere sagt end gjort at ændre. Den gode nyhed er, at du ikke behøver slippe af med din perfektionisme. Og her giver jeg dig 8 strategier til at håndtere perfektionisme, der virker og ikke mindst mindsker stress og dårlig trivsel. I dette indlæg lærer du, hvordan du skal håndtere perfektionismen, så den ikke står i vejen for trivsel, effektivitet og kreativitet. Det handler ikke om at fjerne din perfektionisme men om, at du skal integrere og balancere den med andre vigtige dele af dig. Lyt til podcasten om perfektionisme: Kæmper du med perfektionisme? 8 strategier du har brug for at kende Perfektionisme er et personlighedstræk og ikke en negativ ting i sig selv Lad os lige begynde med at slå fast: Hvad er perfektionisme egentlig for noget, og hvad skyldes perfektionisme? Perfektionisme er et personlighedstræk og ikke en dårlig ting i sig selv. Men som med så mange andre personlighedstræk, så er det et spørgsmål om balance. For megen perfektionisme er ikke godt og kan koste dig dyrt. Perfektionisme kan beskrives ud fra følgende definition: Perfectionism is characterized by setting exceptionally high standards of performance and unrealistic goals, accompanied by overly critical self-evaluations and concerns over making mistakes. (Kilde: Multidimensional Models of Perfectionism and Procrastination, 2020) Perfektionisme skyldes altså en tendens til at sætte meget høje standarder, en høj grad af selvkritik og frygt for at begå fejl. Hvis du har tendens til perfektionisme vil du typisk gerne kunne gøre noget perfekt og være blændende god til ting – ellers synes du ikke, det er det værd. I forskningen tales der om både adaptiv (sund) perfektionisme og maladaptiv (usund) perfektionisme. Den maladaptive perfektionisme er perfektionisme i en grad, der skaber problemer og ødelægger vores trivsel – og måske også påvirker andre omkring os negativt. Hewitt & Flett har skabt det, de kalder en Multidimensional Perfectionism Scale, der er en skala, der deler perfektionisme op I 3 dimensioner: * Selvorienteret perfektionisme – hvor perfektionismen er rettet mod dig selv.* Andreorienteret perfektionisme – som rettes mod mennesker omkring dig.* Socialt foreskreven perfektionisme – som er drevet af andres og samfundets idealer og forventninger. Perfektionisme er et personlighedstræk og ikke en dårlig ting i sig selv. Perfektionisme er en sniger Perfektionisme er meget ofte usynlig for den, der er ramt af perfektionisme. Du vil ofte synes, at de krav, du stiller til dig selv, er almindelige og helt naturlige. Du føler, at dine standarder for kvalitet, og hvad der kan accepteres som godt nok, er ganske rimelige og nødvendige. Perfektionisme er derfor lidt en sniger. Hvis du er 100% identificeret med din perfektionisme, er det lidt ligesom at have fået blå maling i øjet uden at vide det – du føler dig bare overbevist om, at verden er blå. På samme måde, vil de tanker, der er drevet af perfektionisme, være tanker, du tager for gode varer. Du ser dem som sandheden og ikke som tanker drevet af perfektionisme. Derfor vil det også være gavnligt at begynde at lære at se dine tanker for,

Om Podcasten

Psykolog Birgitte Sølvstein giver hjælp til selvhjælp. Få inspiration og praktiske og realistiske værktøjer til at leve et liv med mindre stress og til gengæld med mere ro, glæde og enkelhed. Så du nyder dit liv og bruger din tid og energi på det vigtige.