Sådan giver du håb til andre – her er, hvad du kan sige og gøre

Psykologen i Øret - En podcast af Birgitte Sølvstein - Tirsdage

Sidste år holdte jeg oplæg for to store organisationer om håb. "Mangel på håb" er ikke en diagnose, men det burde det måske være. I hvert fald er det en tilstand, der kan være pinefuld, og som kan skabe mange problemer. Derfor er dét at give et andet menneske håb noget af det vigtigste, vi overhovedet kan give. Men hvordan gør man? Og hvad er håb egentligt? I dagens podcastepisode taler jeg om følgende: * Hvordan håb kan defineres rent psykologisk. * Hvad forskningen peger på, håb betyder for din mentale og fysiske sundhed. * At håb griber både ind i fortid, nutid og fremtid, og hvad vi skal minde os selv om, når vi er grebet af håbløshed. * Hvordan håb og handlekraft hænger sammen, og hvorfor håb ikke har noget at gøre med, at alt løser sig (for det gør det jo ikke). * Hvem der gav mig håb og hvordan, da jeg gik i gymnasiet, som ellers langt henad vejen var en tid præget af håbløshed. * Hvorfor dét at komme igennem noget svært og bevare håbet ikke kun handler om dit liv men også om andres. * Hvordan du undgår at blive overansvarlig, og hvad du skal lade være med at sige til andre. * Hvad du konkret kan sige og gøre for at give andre håb. Her får du et par citater fra podcasepisoden: This sentiment appears in the poem “Servant of Servants” by Robert Frost: Len says one steady pull more ought to do it.He says the best way out is always through. And I agree to that, or in so far As that I can see no way out but through — Leastways for me — and then they’ll be convinced. Robert frost Håb er ikke den hvide maling, vi bruger til at dække over vores lidelse. Det er en investering i nysgerrighed… Håb er ikke en garanti for, hvad der vil ske i fremtiden, men at vælge håbet afgør, hvad der får min opmærksomhed hver dag. Edith Eger Håbløshed er en mental tilstand og præger dit syn på dit liv og dine handlemuligheder men er ikke sandheden. Det er vigtigt at minde dig selv om, hvis du oplever stor håbløshed. Birgitte Sølvstein Link til andre episoder om håb: * 10 livliner til dig, der har brug for håb * Hvorfor der ikke findes nogen kur mod angst, og hvorfor der er håb alligevel * Om 2 slags håb på årets korteste dag * Tro ikke på dine tanker, når de er fulde af håbløshed * 77 citater der giver håb og styrke * 5 ting, du kan gøre for at hele et knust hjerte OBS. Hvis du lige nu er præget at stor håbløshed, så find en måde at række ud til andre. Isolation fremmer håbløshed, og der er hjælp af hente. Overvej, hvem du kan henvende dig til. Det kan være et familiemedlem, en ven, en kollega, din læge, en psykolog eller en telefonlinje som fx Livslinien eller Liniens.