Svært ved at sove? Få en søvnskilsmisse + 3 andre alternative søvnråd

Psykologen i Øret - En podcast af Birgitte Sølvstein - Tirsdage

Har du haft svært ved at sove på det seneste? Du er ikke den eneste. Studier viser, at mennesker over hele verden har haft øgede søvnproblemer under pandemien. Og når vi først er kommet ind i en ond cirkel med søvnproblemer, så kan det være svært at ændre igen. Derfor dette indlæg, som forhåbentligt kan give dig brugbare råd, hvis du har svært ved at sove. Der findes jo mange gode råd mod søvnløshed, men her vil jeg gerne give dig alternative råd, som du måske ikke har hørt om før. I dette indlæg (som du også kan lytte til som podcastepisode) giver jeg dig vigtig viden om søvn, der forhåbentligt kan berolige dig, hvis du bekymrer dig om din manglende søvn. Og så giver jeg dig 4 alternative tips til at bryde en ond cirkel med dårlig søvn – inkl. begrebet søvnskilsmisse! Læs eller lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: * De seriøse søvnproblemer, jeg havde pga. angst, da jeg var helt ung* Da jeg lærte om begrebet søvnskilmisse, og hvorfor det gav mig bedre samvittighed på stedet* Hvorfor du ikke skal være bekymret for dit helbred, selvom du sover dårligt i en periode* Hvad kernesøvn er for noget* Hvor meget almindelige voksne menneskers søvnbehov svinger (det er meget!)* Hvornår det kan være en god idé at sove om dagen som stressramt, selvom du ikke kan sove om natten* Hvad du stiller op med angst i forbindelse med søvn* 4 alternative søvnråd inkl. søvnrestriktion, socialt jetlag og andet Søvnproblemer er næsten altid et symptom på et andet problem Jeg skal være den første til at understrege, at god og tilstrækkelig søvn er utrolig vigtig. Det, jeg skriver her, skal ikke forstås som en invitation til at nedprioritere en god søvn. Min erfaring er, at når der er søvnproblemer, så er der en ubalance. Derudover er søvnproblemer også meget sjældent det primære problem men nærmere et symptom på et andet. Min erfaring er blevet, at det godt kan betale sig at overveje, hvilket problem søvnproblemerne er udtryk for og så arbejde videre med det problem, mens man mere eller mindre lader søvnproblemet ligge. Men på den anden side kan vi nogle gange forbedre vores søvn med relativt enkle ændringer, og en forbedret søvn vil til gengæld gøre os bedre i stand til at løse problemer. Svært ved at sove? Det er måske ikke så stort et problem, som du frygter Derudover er det også sådan, at den allervigtigste del af din søvn er den såkaldte kernesøvn. Din kernesøvn er den søvn, du får de første ca. 5 timer af natten. Her får du det meste af den dybe søvn og store mængder af den REM-søvn, som du har brug for. Igen – det skal på ingen måde forstås som et budskab om, at du kan nøjes med 5 timers søvn om natten i længden. Det er faktisk meget forskelligt, hvad en voksen har brug for, og normalvinduet spænder helt fra 6 til 10 timers søvn, og langt de fleste har brug for mellem 7-9 timers søvn. Men for lidt søvn – så længe du får din kernesøvn – vil primært påvirke dig psykologisk bl.a. ved en oplevelse af at være træt og irritabel og kan også føre til alvorlige fysiske helbredsproblemer. 4 alternative tips til dig, der har svært ved at sove For nylig var jeg på specialistkursus i Dansk Psykolog Forening i behandling af forskellige typer af søvnproblemer med kognitiv adfærdsterapi. Jeg fik opdateret min viden og søvn er et vigtigt emne i mit online stressforløb. Nedenstående er ikke en gengivelse af en struktureret tilgang til søvnproblemer men et udpluk af interessante og brugbare råd, som,