TRUE CRIME: Human Trafficking i Silkeborg IF - HVEM ER BANGE FOR LARS LILHOLT #7
PutyPie - En podcast af LOUD
Kategorier:
Sebastian har fået hacket sin computer og en anonym person har lækket en masse nøgenbilleder af ham til samtlige danske mediehuse. Han er sikker på, at Lars Lilholt står bag, hvilket betyder at vi kommer tættere på sandheden. Vi har alt for længe siddet i trygge rammer på Christianshavn, så vi begynder nu at bevæge os ud på Lilholts hjemmebane. Vi snakker idag med en anonym kilde i Lars' yndlingsklub Silkeborg IF, som kan fortælle nogle ret mærkværdige ting om Lars, Mads Emil Madsens skifte til Østrig og hvordan Lars har indflydelse på dagsordenen i klubben. Derudover skal vi dykke ned i teksten til "Kald Det Kærlighed", hvor vi ser nærmere på hjernevasken i hans musik og så kommer der et nyt gigantisk twist i vores jagt på Lars Lilholt.HVEM ER BANGE FOR LARS LILHOLT? er en ny True Crime-serie, hvor vi har fundet ud af, at den folkekære Lars Lilholt har en større magt over den danske musikbranche, som trækker mørke og drabelige spor efter sig.