67. En ny rejse begynder

En dag ad gangen - En podcast af Tjeles Venner - Onsdage

Det her afsnit er noget særligt. Efter 4 år siger vi farvel til Christian, som har valgt at stoppe for at fokusere på det vigtigste i livet – nemlig sin familie. Christian har været med helt fra starten og har lagt hjerte, tid og kærlighed i podcasten gennem over fire år. Fra Peter: Jeg er så taknemmelig for alt det, vi har delt sammen, og alt det, du har givet til podcasten og mig. Tak min kaptajn🙏 ❤ Vi har også sagt farvel til Sabine Herskind, som vi ligeledes er dybt taknemmelige for at have haft med. Men i dag handler det også om begyndelsen på noget nyt. For første gang byder vi velkommen til Maja Antonsen som ny medvært. Maja kommer med frisk energi, kloge indsigter og en stor lyst til at være en del af podcasten og Jeres liv. Og ja – vi forener nu Jylland og Sjælland, når en jyde og en københavner sammen fortsætter podcasten fremad. Vi håber, I vil tage rigtig godt imod Maja. Vi glæder os til alt det, vi skal dele med jer i de kommende afsnit. Tak fordi I lytter med – det betyder mere, end I aner.