Kæmpe nedtur for Venstre – og optur over, at vi gerne må gå hjem fra samlebåndene igen

I denne uges Radio Information fortæller journalist Villads Andersen om Venstres lange vej til de katastrofale meningsmålinger. Lone Nikolajsen har set anden sæson af DR’s komedieserie ’Orkestret’, og Rune Lykkeberg har optur over, at Mette Frederiksen tilsyneladende er færdig med at mene, at vi skal arbejde mere Siden folketingsvalget i 2019 er opbakningen til Venstre blevet næsten halveret to gange, hvis man skal tro de seneste meningsmålinger hvor partiet står til sølle 6,5 pct. »Venstre er endt som en taberko,« som en tidligere V-rådgiver formulerer det. Underforstået: Nederst i hierarkiet, syg og aflivningstruet.  Informations Villads Andersen har i en feature i Moderne Tider denne uge talt med en lang række kilder i og omkring Venstre, nogle anonymt, andre til citat, og de fleste er enige om, at hvis man vil forstå, hvorfor Venstre er endt, hvor de er, så må man ti år tilbage og ned i en kælder på Fyn. Nærmere bestemt Odense Kongrescenter den 3. juni 2014 og det formandsopgør, som ingen ende ville tage, og som i processen splittede partiet. Vi dykker en tur ned i den nære historie med Villads Andersen. Lone Nikolajsen har set anden sæson af DR’s komedieserie Orkestret – og er glad. For hvor første sæson af serien, der skildrer livet i og omkring et symfoniorkester ifølge Lone Nikolajsen, nogle gange blev en parodi på en parodi på #MeToo, hvor »uretfærdigheden og manglen på proportionssans skreg så meget til himlen, at dilemmaer og nuancer var fraværende«, ja, så er Orkestret med sin anden sæson blevet en serie, der handler om, »hvordan stort set alle hele tiden skubber til grænserne for, hvad de kan slippe afsted med.« Og som altid lægger Rune Lykkeberg også vejen forbi til en optur, denne gang over at Mette Frederiksen nu åbenbart er færdig med at tale til danskerne som en arbejderistisk vækkelsesprædikant. Hun har aldrig sagt, siger hun nu, at vi skal arbejde mere, fordi russerne aldrig går hjem fra samlebåndet.  Ooookay. Jamen, så lader vi være med det.