Lykkeberg har optur over den nye opbakning til klimaindsatsen!
Radio Information - En podcast af Dagbladet Information - Fredage
I denne uge var det 50 år siden, at russiske kampvogne trillede ind i Prag. Drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt brast og det sendte den danske venstrefløj ud i lidt af et selvopgør. Ulrik Dahlin fortæller. Og Rune Lykkeberg har optur over, hvad han mener, er en ny bred opbakning til klimaindsatsen og inviterer alle med til klimamarch den 8. september. I kalenderen med den! Jeg har en særlig faible: Når litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen en sjælden gang kommer forbi og strør stjernestøv og litteraturhistorie ud over mit studie. Det gør han i denne uge, og anledningen er heller ikke dårlig. Peter Adolphsen er aktuel med romanen Jeg kan ikke huske,og Erik Skyum-Nielsen er slet og ret begejstret.