Podcast: Coronasituationen i USA, Italien og Bruxelles. Og lidt håb fra Rune Lykkeberg
Radio Information - En podcast af Dagbladet Information - Fredage
Det er særlige tider, så Radio Information udkommer derfor naturligvis også i en særudgave om coronasituationen. Jeg ringer til vores USA-korrespondent, Martin Burchart, til en snak om udmeldingerne fra Det Hvide Hus. Jeg taler med Informations europakorrespondent Christian Bennike, der er i isolation i sit soveværelse i Bruxelles, da han med alt sandsynlighed har Covid-19. Om at sidde der. Og om, hvad EU-systemet gør imens. Og til vores sydeuropakorrespondent, Martin Gøttske, der sidder isoleret i sin landsby i de norditalienske bjerge, hvor man ikke længere frit kan bevæge sig ind og ud af byen. Men til gengæld har roen til at ringe til kloge mennesker, der kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker med vores samfund og vores forhold til hinanden lige nu. Og så kommer Rune Lykkeberg i studiet. Han har et klart budskab: »Det er en situation, som fordrer, at de, der tror, at de kan klare sig alene og har skabt deres livsvilkår selv, forstår sig selv i en større sammenhæng og tager forpligtende hensyn til helheden.«