Special: Kan Macron redde EU uden at blive lagt for had af hele arbejderbevægelsen?
Radio Information - En podcast af Dagbladet Information - Fredage
I denne uge ser vi på den franske revolution – altså ikke den fra 1789, men den, som aktuelt er forsøgt sat i gang i Frankrig af landets hidtil yngste præsident, Emmanuel Macron, der kan støtte sig til et historisk stærkt mandat. Macron vil indgyde optimisme, han vil genrejse sit land, og internationalt er der lige så stor begejstring som stor forventning til, at det kan lykkes. Håbet er, at Macron kan blive det åbne samfunds stærkeste svar på Brexit, Trump og højrepopulisme, og at han kan bringe EU tilbage på sporet. Men kan Macron indfri de store forhåbninger? Og kan vi 75 dage inde i hans regeringstid allerede se de første indikationer på hans chancer for succes? Det diskuterer vi med Henrik Prebensen, seniorforsker ved Københavns Universitet og ekspert i franske samfundsforhold. Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver di [...]