Uskøn åbningstale, ugrøn finanslov og ufin Jørgen Leth-debat
Radio Information - En podcast af Dagbladet Information - Fredage
Det blev en rød finanslov. Men udpræget grøn blev den til gengæld ikke. Regeringen havde ellers lovet, at den grønne omstilling skulle iværksættes fra dag ét, men det er ikke rigtig til at se på dens første finanslovsforslag. Klima- og miljøjournalist Jørgen Steen Nielsen udlægger den tekst. Grøn har man aldrig kunne beskylde Mette Frederiksen for at være. Men når hun nu er endt i spidsen for en regering, indsat på et historisk grønt mandat, skal hun jo til at lære det. Og der er et stykke vej endnu. Ifølge Rune Lykkeberg missede statsministeren nemlig muligheden for at formulere en progressiv fælles missionmed udgangspunkt i krisen. I stedet så hun nostalgisk tilbage og tegnede et dystert billede af nutiden – faktisk ikke så ulig Donald Trumps indsætningstale. (Av!). Lykkeberg kommer i studiet og forklarer. Og så er vi nået til et ophedet år i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. I 2005 udgav Jørgen Leth udgav sin erindringsbog Det uperfekte menneske, og den indeholdt de to små sætninger: »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret.« Og så eksploderede Debatdanmark. Vi ser tilbage på en af de hedere debatter i dansk litteraturhistorie, men også på teksten. For hvad STÅR der egentlig i teksten om kokken datter? Erik Skyum-Nielsen kan heldigvis læse.