Klassiker: Carl Barks' Jul i Pengeløse
Radio Rackham - En podcast af Rackham

Kategorier:
KLASSIKER Det er blevet jul i det et år gamle podcast og det fejrer vi med en genlæsning af nogle af de bedste julehistorier, tegneserien har set, signeret ingen ringere end Carl Barks! Se, det er sådan man fejrer højtiden! Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm læser Jul på Bjørnebjerg (1947), Kæphøje krystere (1948), Brevet til julemanden (1949) og juleklassikeren over dem alle: Jul i Pengeløse (1952). Vi diskuterer Barks’ evne til at tegne en and, der fryser på hundrede forskellige måder; hvorfor Joakim aldrig har set det bundløse hul under sin formue; hvorfor klynkende unger hører julen til, og om artige børn kan regne med elektriske tog under træet. Nåja, og så bliver der også plads til et vaskeægte julerant! Fra alle os til alle jer — god tegneseriejul!