Portræt: Julie Doucet

Canadiske Julie Doucet vandt for nylig Grand Prix i Angoulême, almindeligvis betragtet som den største udmærkelse i den vestlige tegneseriekultur, og det synes Radio Rackham var umådeligt velfortjent. Sammen med Politiken-kritiker og tidligere Pingpris-høvding Ida Dybdahl ser vi på Doucets lille, men meget betydningsfulde karriere som tegneserietegner. Julie Doucet er en central pioner indenfor den autofiktive tegneserie, en genre, der som bekendt fortsat dominerer graphic novel-bølgen. Hun startede med selvpublicerede zines med titlen Dirty Plotte (1987-91), hvor hun hurtigt og selvsikkert udviklede grundelementerne i sit værk. Sit egentlige gennembrud fik hun, da hun lancerede sit tegneseriehæfte med samme titel - ‘Dirty Plotte’ - i 1991, en flagskibstitel for det nyetablerede og retningsskabende forlag Drawn & Quarterly. Også den samtidige etablering af det tilsvarende stilskabende franske forlag L’Association var Juice Doucet en del af, som den eneste kvindelige bidragyder i forlagets allerførste udgivelse, antologien Logique de guerre comix 1. Lidt skarpvinklet kan man sige, at Julie Doucet dermed var med til at etablere den autofiktive bølge i tegneserien, samt de to meget retningsskabende forlag i henholdsvis nordamerikansk og europæisk tegneserie, ikke dårligt. Hendes tegneseriekarriere er groft sagt de 12 numre af Dirty Plotte, som udkom 1991-1998 og ‘The Madame Paul Affair’ (2000) og 365 Days: A Diary by Julie Doucet (2007). Doucet forlod tegneserieproduktionen i slutnullerne, men har simultant med Radio Rackhams udsendelse udgivet come back-tegneserien Time Zone J. Doucets univers kredser ofte om en alter ego-figur, som både er og ikke er hende selv, meget som man kender det fra et af hendes forbilleder, Robert Crumb. Hun er humoristisk, skamløs ærlig og går direkte ind i klodset, mørk og barok menneskelig og kvindelig erfaring. Menstruationslevitation, syndigt rod, snifning af lattergas, undertrykkende og jamrende kærester samt en overlegen grafik og fortælleteknik er trademarks i ouevret, hvor hovedværket er autofiktionspionerværket ‘My New York Diary’, som kørte i Dirty Plottes sidste tre numre, og blev selvstændigt udgivet i 1999. Lyt med og bliv klar på en af tegneseriens store.