Dagbog fra Coronaland
Radio4 Reportage - En podcast af Radio4

Kategorier:
Året 2020 har været et helt særligt år. På få måneder har vi set store dele af verden stå overfor ny trussel i form af den dødelige Coronavirus. Virussen har allerede kostet hundredetusindevis af liv, og vi mennesker er blevet konfronteret med en ny skrøbelighed og afhængighed af hinanden. Mens Danmark og verden lukkede ned i foråret, bad Radio4 fire danskere om at åbne op og lukke os ind i deres inderste tanker i en krisetid. John, Melanie, Thea og Jesper har i tre måneder optaget lyddagbog fra deres karantæne. De fortæller om livet og hverdagen i en ekstraordinær tid, som – måske for altid – har ændret vores adfærd og måde at begå os i verden på. Medvirkende: Melanie Villadsen, John Zabell, Thea Bækgaard, Jesper Nyboe, Nan Villadsen og Andy Villadsen. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.