Flugten fra fødegangen

Radio4 Reportage - En podcast af Radio4

Kategorier:

Jordemødre flygter fra fastansættelser på de offentlige hospitaler. Særligt i Region Hovedstaden er det mærkbart. De flygter fra travlhed, dårlige arbejdsvilkår og samlebåndsmentalitet. På samme tid er jordemødre og jordemorstuderende gået sammen om at råbe de ansvarlige op – det er et opråb om, at fødselsområdet er i så store problemer, at det går ud over ikke blot de ansatte men også de fødende og deres familier. I denne reportage skal du møde to jordemødre. Den ene er stadigvæk fastansat men har taget flere forbehold i sit arbejdsliv for at kunne holde til presset. Den anden kunne ikke klare presset og arbejder som nu som vikar, så hun selv kan styre sine timer. Medvirkende: Carla Mynster Andersen, Stine Yasmin Heidmann og Sofie Korsgaard. Tilrettelagt af Gustav Pors Olesen.