Fokus: Johann døde natten efter videoopkald med vagtlægen

Undersøger - En podcast af Radio4

I løbet af natten til den 6. marts 2023 døde 37-årige Johann Nielsen af blodforgiftning. Dagen før var han i kontakt med lægevagten i Region Midtjylland efter fem dage med høj feber, blodnæse, opkast og stærke smerter i hoved og krop. Vagtlægen vurderede under en telefon- og videokonsultation, at “det lyder som influenza”, og at “det ser fint ud”. Vagtlægen rådede ham til at tage smertestillende, se tiden an til dagen efter og derefter kontakte egen læge. Men det nåede han aldrig. Tilbage står hans familie med en følelse af meningsløshed, for var han set fysisk af en læge havde han muligvis overlevet, for blodforgiftning kan behandles med antibiotika, hvis den opdages i tide. FOKUS er ny bonuspodcast fra Radio4 Undersøgers redaktion, hvor du kan følge med i de historier, vi arbejder på - også dem, der ikke ender med at blive til dokumentariske podcastserier, som du ellers kender os for – for Radio4 Undersøger udkommer også med andre afslørende historier, end dem du indtil nu har fået her i dette feed. Dem samler vi op på og præsenterer for dig her i FOKUS.See omnystudio.com/listener for privacy information.