Sange om merværdi #49 - Våbenteknologi, økonomisk velstand og Nobelprisen 2024

Radioaktiv Podcast - En podcast af Radioaktiv - Søndage

Hvad har våbenteknologi med demokrati at gøre? Og hvorfor er institutioner nøglen til økonomisk vækst? I dette afsnit er Sange om merværdi taget ud for at besøge Jacob Gerner Hariri, professor i statskundskab på Københavns Universitet, til en snak om, hvordan våbenteknologi kan bruges til at fastholde magt. Vi dykker også ned i årets Nobelpris i økonomi, der gik til Daron Acemoglu, Simon Johnson og James Robinson for deres banebrydende forskning i institutioners rolle. Hvad betyder det egentlig, når vi taler om “inklusive” og “ekstraktive” institutioner? Og hvorfor blev nogle lande rige, mens andre forblev fattige efter kolonialismen? Det bliver skarpt, nørdet og utroligt relevant. Gæst: Jacob Gerner Hariri Vært: Alex Arash Sand Kalaee Relevante links: Artiklen Jumping the Gun https://academic.oup.com/ej/article/133/650/728/6750008 Tidligere afsnit om progressive perspektiver på GMO med bl.a. Asger Mose Wingender https://soundcloud.com/radioaktivpodcast/sange-om-mervaerdi-43-gmo Tidligere afsnit om naturlige eksperimenter, instrumentale variable og Nobelprisen 2021 https://soundcloud.com/radioaktivpodcast/sange-om-mervaerdi-27-naturlige-eksperimenter-og-nobelprisen-2021