Podcast #099 - Jeg fik en permanent souvenir i Nashville
Radiovagabond - En podcast af Palle Bo

Kategorier:
Jeg fortsætter min rejse gennem USA og er kommet til musikbyen Nashville. Her skal jeg bo hos Steve, som er min Couchsurfing-vært. Han er musiker og har blandt andet et eksperimenterende punk-band, Snake Vomit, der spiller 20-sekunders numre med sjove titler. Men han er også med i en masse andre bands, hvor de rent faktisk øver sig inden de går på scenen. Vi besøger en lokal restaurant, der er så god til at lave kylling-stykker, at de ikke behøver at være gode til noget andet. Jeg oplever desuden pludselig Akropolis lige her midt i Nashville, jeg er til Toastmasters-møde og beslutter mig for at få min allerførste tatovering, som er en tegning, min datter har lavet. Hør det hele i denne episode af Radiovagabond Podcast. Se Steves band Snake Vomit her og hans glamrock band, Lipstick her.