071 Selvstændighed og ansvar - Andreas Paulsen

Regelstaten - En podcast af Jonas Herby - Mandage

Kategorier:

CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også. I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Andreas Paulsen om et af de kapitler, han har skrevet til bogen, nemlig "Selvstændighed og ansvar".Enkelte steder i vores postmoderne nutid bæres den klassiske borgerlighed umiskendeligt videre. Det sker i kraft af rodfæstede demokratiske traditioner, som dog på ingen måde bør tages for givet. Vi mindes eksempelvis hvert fjerde år om den borgerlig-liberale epoke, der grundlagde demokratier på tværs af Europa og Vesten, når den nyvalgte amerikanske præsident indsættes i republikkens højeste embede. Fra den første præsidentielle indsættelse af George Washington i 1789 til Barack Obamas i januar 2013 har USA’s mest ikoniske statsoverhoveder indledt deres indsættelsestaler med “Fellow Citizens.”Donald Trumps indsættelse i 2016 skulle naturligvis blive en undtagelse. “Fellow Citizens” har dengang som nu, hvor stadig kun et lille mindretal af verdens befolkninger lever i frie samfund, demokratisk revolutionær styrke, og ordene kendetegner det verdenshistoriske unikum, som er den liberale modernitet. Uden denne borger-lighed, ingen demokratisk offentlighed og intet velfungerende marked og meritokrati. Og dermed ingen frihed og velstand i den enestående grad, som tiltagende har kendetegnet de vestlige samfund siden oplysningstiden.Linkshttps://www.borgerstat.dk/kapitel-11Condorcets korte essay fra 1790 om kvinders adgang til borgerretten: https://revolution.chnm.org/d/292Forskellen på borgersind og samfundssind: www.berlingske.dk/kommentatorer/tal-til-mit-borgersind-ikke-mit-samfundssindOptagelsen er lavet d. 24. februar 2022.