074 Finanskrisen: Markedsfejl eller politikfejl? - Aksel Tarras Madsen

Regelstaten - En podcast af Jonas Herby - Mandage

Kategorier:

CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også. I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Aksel Tarras Madsen om det kapitel, han har skrevet til bogen, nemlig "Finanskrisen - markedsfejl eller politikfejl?".Myten om finanssektorens grådighed og en frit løbende, ureguleret finanskapitalisme som årsag og fundament for krisen i 2008 har rodfæstet sig i den offentlige fortælling om krisen i årene 2007-2009. Fortællingen er mere nuanceret, og en forståelse kræver indsigt i, hvad en finansiel sektor betyder for et samfund, og hvilken rolle sektoren spiller. Den finansielle sektor var ikke skyld i krisen, den afspejlede blot konjunkturerne i samfundet. Sektoren var ikke ureguleret, den var gennemreguleret, og implementeringen af ny regulering i årene forud for 2007 svækkede på afgørende områder bankerne i årene før krisen. En velfungerende finansiel sektor er afgørende for en moderne åben økonomi, hvorfor sammenbruddet i kapitalmarkederne i 2008 var så katastrofalt for den globale økonomi, men sammenbruddet i kapitalmarkederne kan ikke forstås uden at se på centralbankernes ageren. Sammenbruddet blev accelereret af den amerikanske centralbanks zigzagkurs i 2007-2008, hvilket var den afgørende faktor for, at en mindre økonomisk nedtur i USA udviklede sig til den alvorligste krise siden 1930’erne.Links:www.borgerstat.dk/kapitel-21Optaget d. 24. juni 2021.