"Spiseforstyrrelsen hjalp mig til at simplificere en verden, der altid har virket kaotisk, og i høj grad til at lægge en dæmper på min seksualitet"

Resten skal nydes - En podcast af Mille Eigard Andersen

"Jeg hedder Sophie, jeg er 26 år gammel og læser til daglig på universitetet. Jeg har haft et forstyrret forhold til mad fra en tidlig alder, og det samme gælder faktisk min seksualitet. Da jeg var barn og teenager var mit forhold til mad præget af skiftevis under- og overspisning/ smugspisning. Mit liv har fra en tidlig alder været præget af en enorm forventning til mig selv om at være den “pæne, søde og dygtige pige” i et forsøg på at passe ind i en verden, jeg til tider havde svært ved at forstå. I gymnasiet var jeg udsat for et seksuelt overgreb, som jeg ikke fik bearbejdet på det tidspunkt - jeg har altid været god til at gå med tingene selv og undertrykke mine følelser. Da jeg var 21 tog maden magten over mig fuldstændig, og jeg udviklede anoreksi. Jeg brugte spiseforstyrrelsen til at få ro på en ulmende angst, til at simplificere en verden, der altid har virket for kaotisk, og i høj grad til at lægge en dæmper på min seksualitet og de forventninger der hører med til at være en voksen kvinde, samt gamle ubearbejdede følelser fra overgrebet. Jeg har været i ambulant behandling og fik det fysisk bedre, men var længe meget styret af spiseforstyrrelsen. Indtil jeg for et års tid siden endelig kom til den konklusion, at jeg var nødt til at gøre noget. At jeg ikke vil vie mit liv til ikke at leve. Jeg tog en beslutning fra den ene dag til den anden om at give slip på alle de spiseforstyrrede mønstre. Det har været en hård kamp, som jeg nogle dage stadig kæmper - specielt på det mentale plan - og jeg har stadig en del udfordringer med at forstå mig selv og finde mig til rette i verden. Men samtidig er jeg kommet et sted hen hvor jeg aldrig havde regnet med, at jeg skulle komme til i forhold til maden og den frihed det giver. Dette giver også en anden plads til nu at kunne arbejde med andre ting, blandt andet min seksualitet samt en nylig autisme diagnose, som begge i høj grad hænger sammen med min spiseforstyrrelse, har jeg fundet ud af." - Vil du sponsere én/flere episoder? Skriv til mig på [email protected]  Eller støt via Mobilepay på 454524 med valgfrit beløb. Bogen "Spiseforstyrrelse og seksualitet": brug rabatkoden RSN25 og få 25 % rabat til og med d. 15. feb. 2024: https://www.skriveboblen.dk/shop/spiseforstyrrelse-og-seksualitet/  Mine hjemmesider: https://ihdumille.dk/ https://restenskalnydes.simplero.com/about https://www.skriveboblen.dk/shop/  Direkte link til indmeldelse i Resten skal nydes klubben: https://restenskalnydes.simplero.com/purchase/176359-Medlemsskab-af-Resten-skal-nydes-klub  Instagram: resten_skal_nydes  Facebook: https://www.facebook.com/mille.e.andersen/