2:4 - KUN for kvinder!

Signe Arnfred oplevede en åbenbaring, da hun var med på den allerførste kvindelejr på Femø i 1971, og så hvor interessante og selvstændige kvinder var uden mænd. Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet, er med i flere grupper og netværk KUN for kvinder. De to er enige om, at kvinder skal stå sammen. Medvirkende: Signe Arnfred, kønsforsker og rødstrømpe. Katrine Arnfred, feminist. Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet. Pernille Ipsen, kvindehistoriker og forfatter. Fortæller og tilrettelægger: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Mette Willumsen.

Om Podcasten

En lille gnist kan antænde en hel revolution! Det har vi for nyligt set med Sofie Lindes MeToo-tale. Det samme skete i 1970, hvor Vibeke, Signe, Inger og Drude som rødstrømper var med til at ændre betingelserne for kvinder i samfundet. Nu mødes de med nogle af de yngre stemmer, som kæmper for kvindefrigørelsen i dag. Serien undersøger gennem personlige fortællinger, hvad kvinder står på skuldrene af fra 70'ernes revolution, og hvordan oprøret tegner sig i dag. Fortæller og tilrettelægger: Sara Røjkjær Knudsen. I redaktionen: Silja Nørgaard Alstrøm. Redaktør: Mette Willumsen.