Safer spaces og kollektivt ejede servere

I anden time diskuterer vi, hvordan man kan lave digitalt selvforsvar, have hinandens ryg overfor trolls og opbygge vores egne communities på sociale medier. Med andre ord: Organiser dig på nettet! Vi prøver også at drømme om et kommunistisk internet, hvor vi har lyst til at være på nettet, og ikke fordi vi er afhængige Værter: Laura Na Blankholm, Eskil Halberg Gæster: Monir Mooghen teknoantropolog med speciale i digital diskrimination og Freja Wedenborg, journalist og med i Cybernauterne

Om Podcasten

Planeten brændes af, ulighed hærger overalt og de vestlige demokratier er i krise. Politiske dystopier er der nok af, men hvordan genfinder vi evnen og får modet til at forestille os en anden fremtid? Med begæret efter et andet liv, skal vi undersøge, hvordan en kommunisme for det 21. århundrede ser ud. Derfor arbejder vi hver tirsdag på en drejebog for revolutionen og snakker om, hvad der konkret skal til for at forandre verden, som vi kender den. Hvad skal der rives ned, hvad må vi bygge op, og hvornår skal vi danse?Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til [email protected]