Sig nu op, det er bare et job! 

Time 2: Vi snakker om strategier til at gøre hvile til et kollektivt ansvar og taler om, hvordan man kan finde værdien i sin eksistens, som ikke er betinget af de ting, man producerer og udretter. Laura annoncerer Revolutionens lukning og taler om, hvordan programmets drømme om en anden verden, står i skarp kontrast til de præmisser, som programmet laves på. Vi laver også et punkt til en kollektiv “care rider” med behov, man har, som man kan give til arbejdsgivere og samarbejdspartnere https://www.idoart.dk/blog/carerider Gæster: Sidsel Ana Welden Gajardo, kunstner og forfatter og Rikke Collin podcast-producentVærter: Laura Na Blankholm

Om Podcasten

Planeten brændes af, ulighed hærger overalt og de vestlige demokratier er i krise. Politiske dystopier er der nok af, men hvordan genfinder vi evnen og får modet til at forestille os en anden fremtid? Med begæret efter et andet liv, skal vi undersøge, hvordan en kommunisme for det 21. århundrede ser ud. Derfor arbejder vi hver tirsdag på en drejebog for revolutionen og snakker om, hvad der konkret skal til for at forandre verden, som vi kender den. Hvad skal der rives ned, hvad må vi bygge op, og hvornår skal vi danse?Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til [email protected]