Rasmus Bruun om Rasmus Bruun

DR's nye anmelderroste tv-serie 'Orkestret' anskueliggør djøfferiets nødvendige onde - ud over at handle om venskab og kærlighed og rivalisering. Rasmus Bruun har hovedrollen (delt med Frederik Cilius) som omvandrende excel-ark. Der er krænkelser og dertilhørende djøf for alle licenspengene. Faktisk så meget, at man kommer i tvivl om, hvem man skal holde med. Rasmus Bruun er med fra en campingplads i Italien. Vi spørger: Er det sådan med krænkelser, at dem, vi godt kan lide må godt? Og dem, vi ikke kan lide må ikke? Derudover bladrer vi i det nye mandemagasin Neoman, der til forveksling ligner en kopi af Euroman. Gemmer der sig en lille skandale trods de gode intentioner? Og endelig ringer vi til Roskilde Festival for at høre, hvordan de fupper for millioner, når det kommer til pant. Værter: René Fredensborg og Molly Balsby. Produceret af: Rasmus Søgaard og René Fredensborg. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye.

Om Podcasten

Skyder huller i kulturens osteklokke