3 teknikker til at blive en digital sigma i dag!

Rigets tilstand - En podcast af DR

Kategorier:

Vil du gerne være en digital sigma i dag? Så må du hellere slå ørene ud! I det hele taget bliver der i dagens program gået i dybden med personlig udvikling. Ved du f.eks., hvad et rigtigt bræt er? Måske kender du allerede et bræt, uden at du overhovedet ved, at de er et bræt! Et bræt kan være i en dør til nye muligheder og erfaringer. Et bræt kan adskille dig fra din underbo og kan på den måde hjælpe dig med at undgå konflikter og samtidig give dig støtte i dine livsprojekter. Et bræt er multifunktionelt og kan let tilpasse sig forskellige situationer. Tænk bare på vaskebræt, strygebræt og skærebræt. Et bræt er konstruktionernes stamcelle, det kan blive til alting! Hvis det tror på sig selv! Hvis et bræt er i vater, kan det symbolisere ligevægt, harmoni og retfærdighed. Et rigtigt bræt kan få folkestemningen på sin side og gøre det, der skal til for at få vendt den skude, vi kalder Danmark, mod mindre konfliktfyldte horisonter. Og hvis vi siger, at dine to værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, tilhører træsorten "wengé", så har vi vist ikke sagt for meget!