Christian Bale indlagt på Rizzhospitalet!?

Rigets tilstand - En podcast af DR

Kategorier:

På denne dag, d. 16. oktober, for præcis 231 år siden, blev Dronningen af Frankrig, Marie Antoinette, henrettet efter en lidt uheldig omvendt plagiatsag. Folk sagde nemlig, at hun havde sagt noget om kager og købekraft, som hun faktisk slet ikke havde sagt. Men folkedomstolen mente uanset hvad, at hun havde haft det lidt for godt alligevel, og det måtte hun så betale prisen for. I dag taler man stadig meget om prisen på kager (især hvis man er vokset op vest for Valby), og især prisen på kager i hovedstadsområdet. I Rema 1000 på Hammerichsgade ved Vesterport i København kunne man f.eks. købe en wienerstang til 12 kroner i sidste uge, men hvis man sparer op til et bord på SØ, så begynder det altså at gøre lidt ondt i pengepungen. Og det er der mange indfødte københavnere, der ikke tænker over, når de tvinger de stakkels tilflyttere til at købe kager. Ville Marie Antoinette heller ikke have sagt: "Så køb dog en wienerstang, hvis du er så pisse sulten" i dag? Formentlig ikke! For der er vigtigere problemer, der må løses først! Og alle disse etiske tankespind tager dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, hul på i dag! Det inkluderer bl.a. fisine-trenden, Tadej Pogacars mortadella og selvfølgelig sagaen om Adam Prices nye hovedpine: Babyflodhesten Moo Deng, der i en ny bog beskriver, hvor svært det er at følge med Adams seksuelle appetit, når man bare er en lille babyflodhest, der ikke kan konsekvensberegne.