Sådan vinder du fem millioner dollars uden at røre en finger!

Rigets tilstand - En podcast af DR

Kategorier:

Det er sommer, og sommer betyder agurketid! Medierne har som sædvanligt ingenting at skrive om, andet end dræbersnegle eller at "sommeren giver travlhed på hittegodskontorerne." Men kan man bebrejde dem for disse afkræftede, journalistiske genfærd, der hver sommer spøger i midnatssolens safrangule breaking-bjælke over de danske rapsmarker og tækkede tage? Nej, for selv ikke vores bedste og mest kreative hjerner har kunnet vride en opsigtsvækkende historie ud af denne sommer! Mais bien sûr, sådan skal det være! Og dog ser det ud til, at dine to værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, alligevel formår at slå agurketidens imponerende mellemtid på sommerens opsigtsvækkende enkeltstart, der strækker sig fra tankespindets torv, langs gysets allé, og med en forløsende afslutning under erkendelsens grænsebom, når store historier som Peter Tanev og Rock Duo'en Jimmy og Vincent Hendricks bliver behandlet med et kærligt, men kritisk blik! Og så er der vist ikke mere at sige end: "Tyg af munden og god fordøjelse, mon cher corbeau!".