Rigsretsreporterne: Chef erkender fejl

Anklagerne viste tænder over for den tidligere departementschef, Uffe Toudal Pedersen, da han satte sig i vidneskranken. På linje med Støjberg tillægger han et omstridt notat afgørende betydning. Men han fortæller også, hvordan han på et møde med Støjberg og hendes tidligere særlige rådgiver måtte give sig på et væsentligt punkt i sagen. De diskuterede, om der skulle være undtagelser i den omtalte pressemeddelelse, og til sidst udbrød Toudal: 'Okay, okay okay, så tag det ud'. Hvad der herefter skete, og hvad det alt sammen betyder for sagen, udlægger DR's analytiker Jens Ringberg. Vært: Merle Baeré.

Om Podcasten

Kom helt tæt på rigsretssagen mod Inger Støjberg. Uge for uge nærstuderer vi de forklaringer, der kommer frem under den blot anden rigsretssag i 100 år. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.