#20 Søren Vejby – Sådan bekæmper du et misbrug og skaber succes – uden at miste dig selv.

Rollemodellerne med Bjørn Vestergaard - En podcast af Bjørn Vestergaard

Kategorier:

Derfor skal du høre denne podcast: Man siger, at guldet findes på bunden. Helt dernede, hvor vi ikke har andre muligheder end at rejse os igen. Dét kan Søren Vejby om nogen bekræfte. I denne uges afsnit giver min gæst Søren Vejby et unikt indblik i hans rejse gennem kokainmisbrug, livskriser og faderskab. Hans historie handler i høj grad om hvordan, han genfandt kontrollen i sit liv og vi får i dagens afsnit en snak om, hvilke strategier Søren har benyttet sig af på sin vej. Vi snakker også om de faldgruber mange unge er i fare for at falde i idag, samt hvordan østens filosofier kan hjælpe os med, at skabe større lykke i vores liv. Hvem er Søren? Søren Vejby er en mand med mange talenter. Han slog igennem som skuespiller i DR’s store søndags-satsning “Livvagterne”, men har også spillet med i populære serier som “Ørnen” og “Forbrydelsen”. Sørens liv har ikke altid været rosenrødt. Med et mangeårigt kokainmisbrug, samt parforholds - og eksistentielle kriser, har Søren skulle arbejde hårdt for at finde den rolige kerne, som han i dén grad besidder i dag. Dette er alt sammen skildret i hans prisvindende dokumentar: “Kokainens pris”. Søren er også vært på programmerne “Unge i Nattens Klør” på Kanal 5, samt “Specialenheden”. I det første program følger han de unges færden i nattelivet, i det andet er han med på tæt hold når specialstyrkerne rykker ud. I Sørens bog “Den Sande Sejr”, som er baseret på hans erfaringer ud af sit tidligere kokainmisbrug, deler han gavmildt og ærligt ud af de strategier som fik ham tilbage på ret køl. Sideløbende med skuespillerkarrieren har Søren taget en journalistuddannelse og er i dag en efterspurgt foredragsholder, private og i erhvervslivet. Hvorfor er Søren gæst i Beartalk? For det første, er Søren er en af mine venner. Et menneske som inspirerer mig. Så jeg var slet ikke i tvivl om, at han skulle deltage i podcasten. For det andet, så tror jeg de fleste mennesker har stået i en situation, hvor de var på dybt vand. Dér, hvor det har været svært at holde hovedet oven vande. Sørens historie indeholder så meget læring og visdom og jeg er sikker på, at lytterne vil kunne lære meget fra ham. Blandt andet fra hans konkrete og effektive C.O.R.E system, som er et fantastisk værktøj for mennesker, som gennemgår udfordringer i deres liv. Dagens afsnit kommer til at handle meget om personlig udvikling, spiritualitet, og hvilke farer det moderne mennesker står overfor. Søren er inspireret af de asiatiske livsfilosofier, et område som jeg synes vores lyttere skal høre mere om. Jeg er meget begejstret for dagens afsnit, og jeg håber inderligt at i vil finde det lige så inspirerende at lytte til, som jeg synes det var at lave. I denne episode vil du blandt andet få: • Inspiration til hvordan du bliver bedre til, at tage styring i dit eget liv. • Teknikker til at starte egen yogapraksis, samt interessante livssyn fra yogafilosofien. • Konkrete råd til, hvordan du kommer videre i parforholdet, efter at have oplevet svigt. • Lære at give slip gennem meditation. • Hvorfor de 4 C.O.R.E. principper er så vigtige, og hvordan du integrerer dem i dit eget liv. Hvis du får lyst til at høre et inspirerende afsnit med en anden sej person som har overvundet betydelig modgang i sit liv, så vil jeg anbefale dig at høre Beartalk Episode 4 med Mette Glargaard. Lyt til hele afsnittet her: (http://www.beartalk.dk/mette) God fornøjelse Bjørn