#46 – Carla Mickelborg – Find din indre drivkraft: Find modet til at følge din intiution og til at stå ved dig selv

Derfor skal du lytte: Hvorfor er der så mange mennesker der holder fast i et liv de ikke er glade i? Det kender Carla Mickelborg kun alt for godt, da hun levede drømmen som skuespiller, men ikke rigtigt var lykkelig. Derfor tog hun et markant valg: Hun droppede skuespillet for at kunne være sig selv. Her kan du høre hendes vigtigste erfaringer fra den rejse, og om hvordan du selv finder større livsglæde i dit liv. Episode 46: Rollemodellerne podcast med Carla Mickelborg Find din indre drivkraft: Find modet til at følge din intiution og til at stå ved dig selv Sponsor Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto. Hvem er Carla Mickelborg? Carla Mickelborg er tidligere skuespiller, influencer og iværksætter. Som skuespiller er hun mest kendt som Søs i “Far til Fire”-filmene som hun medvirkede i fra 2006 til 2012, men hun stoppede karrieren over night. Nu er det især som iværksætter, coach og influencer at hun har fundet sin rette hylde. Carla er bl.a. medstifter af Goal-setter.com, der producerer visualiserings kalendere med plads til at skrive sine mål ned. Desuden er hun podcaster og driver et online univers på hendes hjemmeside bl.a. med lyd meditationer. På Instagram er der ikke mindre end 116.000 der følger Carlas opslag og hendes YouTube kanal har 64.000 abonnenter. Hun lever med andre ord af at være influencer. I 2019 udkom hendes første bog og lydbog “#Jeg elsker mig selv” og hun arbejder i øjeblikket på en ny bog om forældrerelationer som kan forudbestilles her. Hvorfor er Carla Mickelborg gæst i Rollemodellerne? De rollemodeller jeg har mødt gennem årene har ofte truffet nogle markante valg og fravalg, og det gælder også Carla. Hun havde en etableret karriere som skuespiller og valgte, næsten fra dag til dag, at droppe den livsbane og gik fra at spille roller som andre til at kunne leve af at være sig selv. Netop den rørende og inspirerende historie har hun fortalt i hendes bog “#Jeg elsker mig selv”, og hendes positive sind og kreativitet har gjort, at jeg har ønsket at få hende med i Rollemodellerne. For mig er en rigtig rollemodel en som benytter sin platform til at gavne andre og hjælpe med at sprede et positivt budskab i verden og i min optik er det netop hvad Carla gør med sit virke. Derfor var hun et oplagt valg til podcasten I denne episode vil du blandt andet høre om: Carlas markante skift fra skuespiller til influencer Hvordan du får færre bekymringer og mere glæde i dit liv Hvorfor du ikke altid skal følge din drøm. Hvorfor det kan være nødvendigt at træde tilbage som chef for sin egen virksomhed Dagens stærkeste citat: “Når du står i lort til halsen, hvad skal du så? Holde hovedet højt!” Nyd efteråret – og hør masser af podcasts!   Kh Bjørn   Rollemodellerne Episode 46 – Carla Mickelborg

Om Podcasten

Hvordan kan det være, at nogle mennesker lykkes gang på gang og altid får succes med det, de laver? Det spørgsmål er der nok mange af os, der har stillet. Måske især hvis man går med tanker om at sadle om, forfølge en drøm eller foretage nogle radikale livsændringer. Men hvad er opskriften på at lykkes? Er man dømt ude, hvis ikke man er født med en guldske i munden eller nogle særlige gener, vi andre kun kan kigge langt efter? Svaret er nej. Det er sikkert en hjælp, men slet ikke det afgørende. Det kræver hårdt arbejde at lære og cykle eller slå smut. Men vi bliver gode til det, hvis vi gør det mange gange. På samme måde kan man lære at blive god til noget nyt og opnå en lykkefølelse derigennem, hvis man er villig til at arbejde for det. Personlig udvikling og succes handler om at finde den del frem i os, som giver det overskud og den energi, der skal til for at lykkes. Det er bare de færreste af os, der kender til den del af os selv, og det er måske en af grundene til, at vi ikke tager springet. Rollemodellerne er en podcast om mennesker. Det er en podcast om at gå benhårdt efter personlig lykke og succes. Nogle vil måske kalde det en iværksætterpodcast, men det er meget mere end det. Det er et forsøg på at afmystificere succesen; at komme ind til mennesket bag og lave en samling af konkrete værktøjer, vaner og strategier, som du og jeg vil kunne tage i brug allerede i dag for at kickstarte vores drømme. I Rollemodellerne møder vi nogle ekstraordinære personligheder, der deler ud af den viden, de har fået ved selv at arbejde hårdt mod et mål. Også selvom du ikke nødvendigvis drømmer om at ændre dit liv, vil der være livslektioner og tonsvis af læring og inspiration, som alle vil kunne få glæde af. Rollemodellerne er en podcast for dem, der ikke lader sig nøjes, men som ønsker at få det maksimale ud af det ene liv, vi har. Rigtig god fornøjelse