Journalisternes ed - Connie Hedegaard: Medierne skal vedstå sig magten
RÆSON - dansk og international politik - En podcast af RÆSON
Hvilken rolle skal journalistikken spille i globale krisesituationer, og hvem skal den repræsentere? Er journalistikken et aktivistisk projekt? Og hvordan laver man en seriøs mediepolitik i en tid med fake news, sociale medier og enorme mængder af information? Tidligere energi-, klima- og miljøminister, klimakommissær for EU, journalist på Berlingske Tidende og Deadline (DR2), samt chef for radioavisen på DR, Connie Hedegaard, gæster det næstsidste program af ’Journalisternes ed’. Vi taler om EU, den demokratiske offentlighed, Trump, public service, mediernes magt og meget andet. Gæst: Connie Hedegaard Vært og tilrettelægger: Victor Lange Lyd, produktion og musik: Kristoffer Søndergaard