Sådan fungerer EU - afsnit 4: Landbrugspolitikken
RÆSON - dansk og international politik - En podcast af RÆSON
Sådan fungerer EU - afsnit 4: Landbrugspolitik De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Afsnit 4 tager fat på landbrugspolitikken, som udgør en stor del af EU's samlede budget. Men hvorfor er den så vigtig? Og hvorfor holder den ved i en tid, hvor Europa omlægges teknologisk og til mere avanceret industri? I afsnittet følger vi EU's landbrugspolitik henover smørbjerge og vinsøer til amerikansk pres om liberalisering af fødevareproduktionen og et større fokus på miljø og omfordeling af landbrugsstøtten. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 4) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 4 er der spørgsmål fra Landbrug og Fødevarer og Tænketanken FREJ. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Nedergaard: Business and Politics in the European Union, Djøf Forlag, side 77-110. - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 72-112 samt side 196-219. - Jensen, Jopp og Nedergaard: Coordination of EU Policy Positions in Germany and Denmark: A Politics of Institutional Choice Approach. Journal of Contemporary European Research.