Du behøver ikke at få løbeskader

Møder du en løber går der sjældent ret lang tid, før snakken falder på en smerte her eller en irritation der. Ja, man skulle næsten tro, at det med smerter og skader er en uundgåelig del af løbesporten - et onde, du bare må lære at acceptere. Men du tager fejl. Sådan behøves det slet ikke at være. Og sjældent har det faktisk noget med for mange kilometer i benene eller for høj intensitet at gøre, som vi løbere ellers ofte får tudet i ørerne. I Valby ligger en fysioterapi klinik der hedder - nåh, ja - Klinik. Deres mantra er at finde og fjerne årsagen til skaden fremfor at behandle symptomerne. Måske er det derfor mange danske topløbere og triatleter slår et smut forbi Klinik, når kroppen brokker sig. I denne episode af Runcast får du nogle ganske få simple øvelser, der dels kan hjælpe dig med at identificere de udfordringer du har med din krop og dels kan hjælpe dig med at forebygge dem. “Det behøver nemlig ikke at være så fandens kompliceret,” som medejer af Klinik Eivind Møller siger. Vi tog en snak med ham.

Om Podcasten

En podcast der udelukkende handler om løb - for alle løbere. Om du løber hurtigt eller langsomt, 5K, halvmaraton, maraton eller ultraløb, på trails i skoven eller tæsker asfalt på landevejen. Runcast er for dig, der interesserer dig for løbets DNA og alt omkring det. Kort sagt - om løb for løbere!