Anja Monrad / Senior Vice President & General Manager hos Dell

Sådan gjorde jeg - En podcast af Trine Askholm

I dette afsnit møder Trine Askholm Senior Vicepresident og General Manager Anja Monrad fra Dell. Anja Monrad er god til sit arbejde, og hun er ikke ked af at sige det højt. Hun synes til gengæld, at det er lidt sørgeligt, at vi stadig i 2020 skal italesætte køn og baggrund som udtryk for det vi laver. Hør hendes erfaringer i forhold til diversitet og inklusion fra USA, hvor de ikke er bange for at italesætte det, når der er et problem. Hun opfordrer andre kvinder til at stille op, når medierne ringer for at få svar på spørgsmål om diversitet og ligestilling. Hun erkender, at det kan være en svær balancekunst ikke at ende med at blive ”hende ligestillingsforkæmperen”. Anja Monrad accepterer ikke, at det er kvinderne, der skal fikses eller bare ”lean in” for at nå i mål med en bedre kønsbalance, en af diversitetsfaktorerne. Derfor skal alle medarbejdere i Dell trænes i ubevidste bias, og alle ledere skal gennem længerevarende uddannelsesforløb for at lære om diversitet og mangfoldighed. Vært og tilrettelæggelse: Trine AskholmProduktion og klip: Damn PodcastLæs mere om diversitet og rollemodeller i dansk erhvervsliv på innovatorq.com og find os på Instagram på @innovatorq