Anna Libak om identitetspolitik, meritokrati, offermentalitet og personligt ansvar
Bag Om Nyhederne - En podcast af CEPOS - Fredage
Føler du dig krænket? Er du et offer? Og er det hele bare samfundets skyld? Ja, hvis du spørger visse dele af både venstrefløjen og højrefløjen. I dette afsnit for vært Martin Ågerup besøg af Anna Libak, der er uddannet cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Århus Universitet, tidligere sprogofficer i russisk og journalist på diverse aviser, og som i dag er udlandsredaktør på Weekendavisen. Samtalen tager udgangspunkt i Anna Libaks bog ”Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist”, og fokuserer på meningspoliti, identitetspolitik og offermentalitet. Ifølge Libak har venstrefløjen siddet på meningsmagten siden 1960’erne. Det er blevet naturligt for enhver at pålægge samfundet skylden for ens problemer. Af denne årsag er det blevet normalt at basere den politiske dagsorden på offerrollen ikke blot blandt venstrefløjspartierne. Den ny-progressive del af højrefløjen bruger netop venstrefløjens virkemidler: ”Det er elitens skyld, de tryner folket” osv. Disse partier bygger deres oprør på krænkelse, og det gør identitetspolitik til en form for populisme. Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: [email protected] Links:Libak, Anna (2018) Forstå populismen! (København: Gyldendal). Libak, Anna (2020) Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist (København: Kristeligt Dagblad). Ågerup, Martin og Riisager, Mette (2020) ”Mette Risager om Selvbyggerbørn, undervisningssystemet og forældre”, CEPOS, 6. november: https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/. Optagelsen er lavet: 14. maj 2021.