Red klimaet med din pensionsopsparing

Danske pensionsselskaber tænker generelt mere grønt end tidligere, når de investerer vores pensionspenge. Men hvis du virkelig ønsker at gøre noget godt for klimaet, skal du aktivt vælge en grøn investeringsfond frem for de traditionelle. Det har forbrugerjorunalist på Samvirke Kristian Herlufsen gjort. Han flyttede 1,4 millioner kroner over i en grøn investeringsfond, da han arbejdede på forsideartiklen til januarudgaven af Samvirke om netop dette emne. Hør her i denne podcast, hvad han lærte fra eksperterne om udsigten til bedre klimasamvittighed og mulighederne for afkast. Få også svar på, om han rystede på hånden, da han klikkede "OK" til beslutningen.

Om Podcasten

Samvirke Mellem Linjerne er en podcast fra Samvirke, som udkommer hver måned samtidig med, at det fysiske magasin lander i butikkerne. I hver episode dykker vi ned i og sætter lyd til den aktuelle historie fra forsiden. Det handler om klimaet, vores forbrugsvaner, den mad, vi spiser, og vores sundhed. Vært Christian Garde interviewer i hver episode journalisten bag artiklen og giver desuden ordet til en eller flere af de medvirkende kilder.Når du har lyttet til en episode af Samvirke Mellem Linjerne, er du forhåbentlig blevet klogere på et aktuelt emne og klædt på til at tage de valg, der giver mening for dig som bevidst forbruger.