Sange med fugle

Der er mange sange der handler om fugle, og forbavsende mange om lærken. Katrine Muff og Mathias Hammer fløjter sig igennem Sangbogen med sange om fugle i alle størrelser af blandt andre Carl Nielsen, Stine Pilgaard, Malk de Koijn og så kan du også møde ondulaten Skipper.

Om Podcasten

Sange er med os fra vugge til grav. Katrine Muff og Mathias Hammer undersøger hvorfor nogle sange går i hjertet på os, og hvorfor andre går i glemmebogen. Repertoiret spænder vidt - fra Brorson til Rahim - og værterne går ombord i tekster, musik, temaer, sangteknik m.v. Du bliver klogere på måden, hvorpå en sang er sat sammen, og hvorfor vi bliver ved med at elske at synge sange. Lyt med og få nye yndlingssange.