Mattias Kolstrup

Hvordan skriver man en sang om sit vilde liv i 80'erne, når man ser sine børn indtage det samme dansegulv? Mattias Kolstrup er ugens gæst i Sangskriver. Efter en ungdom som frontmand for succesgruppen Dúné, og udgivelser under det eksperimenterende alias 'Liberty', udkommer Mattias Kolstrup nu med musik i eget navn. Men i denne episode af Sangskriver skal han hjælpe Charlotte med en sang, der kan beskrive hendes ungdom, men også hylde hendes mand, der ikke levede længe nok til at se deres børn blive store. Vært: Jonas Gülstorff.

Om Podcasten

Sangskriver skriver sange til lytterne med hjælp fra nogle af landets dygtigste musikere. Hør gribende lytterhistorier og få et unikt indblik i en sangskrivers allerhelligste rum, der omfavner både den svære, men også livgivende sangskriverproces. Send dit forslag til sangemner til [email protected]. Har du forslag til tekster eller melodier? Så ring til Sangskrivers telefonsvarer og læg en besked på telefon 35202077.