Máni
Science Stories - En podcast af Science Stories - Fredage
Máni er navnet på Månen i den nordiske mytologi, men det er også betegnelsen for et af de mest ambitiøse danske forskningsprojekter som hidtil er blevet foreslået. Man skulle tro at Månen var kortlagt og undersøgt i mindste detalje, men det er slet ikke tilfældet. Med moderne teknikker kan man fotografere månens overflade i forskelligt lys og vinkler og skabe tredimensionelle simulationer af overfladens struktur og sammensætning af grundstoffer. Der er rigtigt meget vi ikke ved om månens overflade, som man kunne få klarlagt med denne mission. Seniorforsker Jens Frydenvang fra Globe Instituttet på Københavns Universitet fortæller om Máni projektet til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS