Bæredygtige lagerløsninger

Bæredygtighed eller sustainability, som vi også ynder at kalde det, har for alvor slået sig fast i bevidstheden – ikke bare blandt almindelige borgere men også blandt virksomhedsledere i såvel den private som den offentlige sektor. FN har udviklet 17 bæredygtige verdensmål med henblik på at reducere ikke-bæredygtige løsninger og for at støtte en global bæredygtig udvikling. Bæredygtighed er også blevet et meget vigtigt emne i virksomheders processer med investeringer i nye automatiserede lagerstyringssystemer. Her er det vigtigt med et samspil mellem beslutningstagere og de operationelle medarbejdere, der skal arbejde med de nye systemer. Podcasten er sponseret af Langebæk. 

Om Podcasten

SCM Agendaen er en podcast fra SCM.dk - Danmarks eneste dedikerede medie inden for ledelse af forsyningskæden. SCM.dk udgiver podcasts, hvor vi dykker ned i aktuelle og/eller evigtgyldige temaer inden for vores felt. Indholdet i SCM Agendaen vil typisk blive leveret af to til tre gæster, som har erfaring med emnet, og vi bestræber os på altid at lade både praktikere og eksperter få ordet. Vært: Anders Kampmann, webredaktør for SCM.dk