Agile budgetter

Scrum med mere

Kategorier:

Vi kender dem alle sammen: Budgetterne! De store, uoverskuelige og årlige budgetter, der er et nødvendigt onde for at virksomheden kan navigere sikkert og forudsigeligt igennem den usikre fremtid. Men når man arbejder agilt og iterativt, kommer budgetterne nemt til at modarbejde dét, man forsøger at opnå: Selvkørende teams, tillid og transparens i hele organisationen. Men hvad gør man så? Svaret er ganske simpelt: Agile budgetter. Agile budgetter bygger på de samme grundværdier. Men for at opnå dem, må man gå anderledes til værks, når budgetterne skal lægges. Medarbejderne skal inddrages på en måde, hvor de både har indflydelse og kan relatere budgettet til deres daglige arbejde – samtidig med at budgettet beskriver og forklarer alle aspekter og relationer i virksomheden. De to ting kommer nemt til at stå som modsætninger, men det rette software til at hjælpe på vej, kan det faktisk godt lykkes! Vi har derfor inviteret Sander Hoeken, stifter af Infocaster og værktøjet Bright Ecology, til en snak om, hvad agile budgetter er for en størrelse og hvad du skal passe på, når du går igang med at implementere. Værten er Johannes Damsgaard-Bruhn.