Hjerterytme

Scrum med mere

Kategorier:

Når vi tænker på et velfungerende team, så forestiller vi os et team, der slår med en fælles hjerterytme. En rytme, der opretholdes af faste events, forudsigelige rammer og en tryg atmosfære. En rytme, der er fast og stabil, fordi den hele tiden bliver gentaget. Men hvad er det, der skaber en sund hjerterytme? Og hvad gør man, hvis teamet får hjerteflimmer? I denne episode dykker vi ned i begrebet hjerterytme. Dels for at se på, hvad en sund hjerterytme er og hvad du kan gøre, hvis teamet får hjerteflimmer. Og dels fordi vi kan se, at der er virksomheder, der gennemførte store omlægninger til Scrum, teams og agile arbejdsgange, som nu går tilbage til projektledelse og vandfaldsmodeller. Vi synes, at det nogen gange bliver lidt ensidigt, når man snakker om, hvorfor den agile transformation ikke lykkedes: Det var ikke nok agile enablers, ledelsen bakkede op men havde ikke et agilt mindset eller der var for mange eksterne konsulenter. Med andre ord så manglede, der noget – noget, man kunne have tilføjet mere af og så ville det være lykkedes. Det er ikke forkert! Men der er en anden side, som vi mener bliver lidt glemt. Og det er hjerterytmen. Den bliver nemlig kun sund og rask, hvis den bygger på de rigtige værdier. Værdier, som ligger til grund for, hvordan teamet arbejder sammen og hvordan ledelsen opfører sig overfor teamet. Hvis de værdier ikke er på plads, bliver hjerterytmen ikke sund og rask – og grundlaget for en succesfuld agil transformation smuldrer. Derfor snakker vi om hjerterytme. Hør med her, hvor Sune Monrad, Cobraid, tager en snak med Birte Laursen og Johannes Damsgaard-Bruhn https://vimeo.com/658354364