Tillid, værdi og interesse skaber et godt agilt budget

Scrum med mere

Kategorier:

Hvad om budgetter var en snak om værdi i stedet for omsætning? En tillidsfuld samtale i stedet for udstukne rammer? Drevet af interesse og ønske om at ramme et realistisk budget fremfor en øvelse i at vurdere, hvor meget man skal lægge oven i for at man stadig rammer drømmebudgettet efter budgettet er blevet skåret til og godkendt? Det store problem med budgetter er, at vi behandler budgettet som målet, ikke midlet. Og for at "sikre" en udvikling, sætter vi vækstmål højt, hvilket bare understøtter det i at være mål, fremfor middel. Budgettet ses som en måde at opnå kontrol: Bruger vi nu pengene korrekt? Budgettet burde i stedet være baseret på tillid til kompetencer og fungere som hjørneflag i hverdagen. Det skal være fleksibelt, så det kan tilrettes efter behov. Det er ikke nok, at vi kun snakker om værdi for kunden eller om teamets behov og udfordringer for at opnå den værdi én gang om året, når vi lægger budget. Det skal vi gøre løbende – og med mulighed for at tilpasse selv de større linjer! Når vi opererer i et marked, hvor udfordringerne og behovene er skifter hurtigt, skal budgetter understøtte, at vi kan prioritere efter værdi i hverdagen og lytte til, hvad der betyder mest for kunden lige nu. Skal vi gøre det, må budgetterne være en mere fleksibel og agil størrelse. Hvordan vi ser, at man gør det, kan du høre om i denne episode, hvor Heidi Sørensen, Reidel Consult, tager en snak med Birte Laursen og Johannes Damsgaard-Bruhn. Links "To agility and beyond" podcast: https://www.toagilityandbeyond.dk/