Enden er nær! Med den gale dronning fra ilden til asken (sæson 8, afsnit 5)

Efter en kort nats søvn er studiet stadig lamslået over seriens næstsidste afsnit, The Bells, hvor Game of Thrones på én gang viste sig fra sin bedste, værste og mest brutale side. Filmen knækkede for Daenarys, men knækkede den også for Game of Thrones efter næsten otte sæsoner i hælene på den unge kvinde? To tredjedele af studiet havde det svært med vendepunktet og Den Gale Dronnings fødsel. Ellers var der masser at falde i svime og sunde sig over bagefter. Når røgen fra den brændende by letter, har Marie tilsyneladende ret i sin forudsigelse: Fremtiden skal rejse sig lysende og klar fra det beståendes aske. Som en enhjørning. Uden horn.

I studiet Jesper Olsen, Marie 'Carsten' Pedersen og Jakob Moll.

Om Podcasten

Det eneste, der er bedre end at se Game of Thrones, er at tale om at se Game of Thrones. Sæt dig om bordet med de mest nørdede medarbejdere fra den i forvejen pænt nørdede digitale avis Zetland – og hør analyser og refleksioner, der er så dybe, at vi ikke er sikre på, at vi kan finde op af dem igen. Se om det lykkes! ... når vi følger med i seriens sidste sæson og kigger frem og tilbage og op og ned og taler om, hvad det hele betyder, i en sky af mytologi, fortidshistorie og paralleller til den virkelige verden. Advarsel: Fuld af spoilers, tvivlsomme jokes og forventninger om, at lytteren er på fornavn med de 30 mest påfaldende karakterer.