100 år og stærkere end nogensinde
Selskabet - En podcast af Radio4

Kategorier:
Medicinalgiganten Novo Nordisk fylder 100 år i år og er i forrygende form. Nye fedmemidler har sendt aktiekursen i vejret, og milliarderne vælter ind i den gamle danske virksomhed, der nu er større end både Coca Cola, McDonald’s og Nike. Men det har ikke altid ligget i kortene, at den danske insulinvirksomhed med det gode ry skulle få så stor succes. I en sommerudgave af Selskabet går vi igennem de mest afgørende øjeblikke i Novo Nordisks historie. Du kan høre om den helt særlige ånd, der er i Novo Nordisk, hvor tæt virksomheden faktisk har været på at forlade Danmark, og hvor meget erhvervskommentator Jens Christian Hansens golfkammerat har tjent på sine Novo-aktier siden 80’erne. Gæster: Chefredaktør Kristian Lund, Medicinske Tidsskrifter, og professor Kurt Jacobsen, som har skrevet bogen "Novo Nordisk". ‘Selskabet’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4.See omnystudio.com/listener for privacy information.