Bliver der lagt for meget oveni priserne?

Selskabet - En podcast af Radio4

Kategorier:

Det er blevet dyrere at fylde indkøbskurven i supermarkedet og tænde for varmen eller sætte en vask over derhjemme, og det kan mærkes på pengepungen. Derfor vil erhvervsminister Simon Kollerup sammen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu gå prisstigningerne efter i sømmene, så “vi kan få eventuelle urimeligheder for forbrugerne frem i lyset”, skriver erhvervsministeren i en pressemeddelelse. Men det er ikke alle i erhvervslivet, der er lige begejstrede for det initiativ, fordi der er en undertone af, at nogle udnytter situationen, lyder det f.eks. fra Dansk Industri. Vi vender det nye initiativ med dagens erhvervspanel, og så skal vi også tale om, hvordan byggebranchen selv mærker en begyndende opbremsning i byggeriet. Gæster: Balder Johansen, daglig leder i byggefirmaet LOGIK & CO, og Allan Agerholm, som sidder i forskellige bestyrelser og bl.a. er formand for PARKEN Sport & Entertainment. ‘Selskabet’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4.See omnystudio.com/listener for privacy information.