Er der behov for at kaste en spand koldt vand på det glohede boligmarked? Og hvorfor bugner aviserne med nye jobannoncer lige nu?

Selskabet - En podcast af Radio4

Kategorier:

Der er godt gang i boligmarkedet, og priserne bare stiger og stiger. Men ikke alle er glade for udviklingen. Boligkøbere er frustrerede, og blandt nogle økonomer og politikere er der også panderynken. For er vi på vej ind i en boligboble? Og er der behov for at slå bremsen i ved hjælp af politiske indgreb? Hvis man åbner avisen og bladrer hen til jobannoncerne, er der en hel del at vælge imellem for tiden. Der er fart på arbejdsmarkedet, og mange virksomheder leder efter nye medarbejdere. Hvorfor er der så mange jobannoncer lige nu? Og hvad betyder det for dansk økonomi? Gæster: Pia Torreck, headhunter og medejer af Ingvardsen Partners, og Joachim Sperling, direktør i erhvervslivets tænketank Axcelfuture.