Hvad får erhvervslivet ud af, at regeringen vil flytte uddannelser væk fra de store byer? Og hvor stor indflydelse har politikerne egentlig på økonomi og erhvervsliv i Danmark?

Selskabet - En podcast af Radio4

Kategorier:

Fremover skal man kunne blive uddannet maskinmester i Thisted, jurist i Esbjerg og læge i Køge. Regeringen vil nemlig flytte tusindvis af studiepladser væk fra de store byer og ud til nogle af de områder, som i årevis har oplevet, at folk flytter, butikker lukker, og arbejdspladser forsvinder. Men vil erhvervslivet få gavn af udflytningen af studiepladser? Og kan det vende udviklingen i lokalsamfundene? Med Poul Schlüters død har vi taget afsked med en markant politiker. Han var med til at etablere fastkurspolitikken og stod bag det mest gennemgribende finanspolitiske indgreb i nyere tid – Kartoffelkuren i 1986. Men hvor stor indflydelse har politikerne egentlig på økonomi og erhvervsliv i Danmark? Gæster: John Wagner administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd, og Henrik Stenmann, stifter og administrerende direktør i det digitale bureau IIH Nordic.See omnystudio.com/listener for privacy information.