Kina er verdens største fabrikshal

Selskabet - En podcast af Radio4

Kategorier:

Over de seneste årtier har der været fuld knald på kedlerne i Kina, og overalt i verden kan man finde elektronik, tøj og møbler, der er ‘made in China’. Men Kinas vækst er i høj grad baseret på gæld og dermed også risiko. Senest har vi set ejendomsgiganten Evergrande balancere på kanten af konkurs og skabe uro på aktiemarkedet. Men også coronanedlukninger, tårnhøje fragtpriser og krav til virksomhederne fra de kinesiske myndigheder kan spænde ben for væksten. I dagens program taler vi med vores gæster om, hvor Kina er på vej hen, og hvad udviklingen betyder for resten af verden og ikke mindst os her i Danmark.